Er det nødvendigt med vitaminpiller?

De fleste mennesker i Danmark har typisk ikke behov for at at tage vitamintilskud og kan relativt nemt få alle de vitaminer og mineraler, de har brug for, ved at spise en sund og afbalanceret kost.

Vitaminer og mineraler som f.eks. jern, calcium, magnesium og C-vitamin er vigtige næringsstoffer, som din krop har brug for i små mængder for at fungere korrekt. F.eks. bruges et miniral som magnesium til over 300 af kroppens funktioner.

Mange mennesker vælger at tage kosttilskud i håb om at det er med til at gøre dem sundere, men i nogle tilfælde kan det faktisk være skadeligt at tage for meget på en gang eller for store mænger over en længere periode. Normalt anbefales vitaminer typisk hvis ens læge konstatere at man er i underskud, eller har en sygdom der gør at man har sværere ved at optage vitaminer i kroppen. Lad os se lidt på nogle eksempler hvor det faktisk kan god mening med et tilskud af vitaminer eller mineraler.

Folinsyretilskud under graviditet

Hvis du er gravid, forsøger at blive gravid, anbefales det at du tager et folinsyretilskud på 400 mikrogram folinsyre hver dag indtil du er ca 12 uger henne i graviditeten. Folinsyretilskud skal tages allerede før du bliver gravid, så begynd at tage dem, før du holder op med at bruge prævention, eller hvis der er en chance for at du kan blive gravid.

Folinsyre kan være med til at forebygge neuralrørsdefekter som f.eks. spina bifida.

D-vitamintilskud

Fra omkring slutningen af marts eller begyndelsen af april til slutningen af september kan de fleste mennesker få alt det D-vitamin, de har brug for, gennem sollys på huden og ved at spise en afbalanceret kost.
I efteråret og vinteren skal du dog få D-vitamin fra din kost, fordi solen ikke er stærk nok til, at din krop kan danne D-vitamin.

Da det er svært for nogle at få nok D-vitamin via kosten alene, bør alle (også gravide og ammende kvinder) overveje at tage et dagligt tilskud med 10 mikrogram D-vitamin i efteråret og vinteren. D-vitamin er f.eks. med til at styrke ens immunforsvar, og hvis du har for lavt et niveau af D vitamin har du ofte nemmere ved at blive syg om vinteren. Nogle mener ligefrem der er en sammenhæng mellem vinter snu/influenza og D-vitamin mangel.

Nogle befolkningsgrupper har større risiko for ikke at få nok D-vitamin og anbefales at tage et tilskud hver dag året rundt.

Det anbefales, at bl.a. at ammede børn bør få et dagligt tilskud med 8,5 til 10 mikrogram D-vitamin fra fødslen, også selv om moderen selv tager et tilskud med D-vitamin-
Spædbørn der får 500 ml (ca. en halv liter) modermælkserstatning eller mere om dagen, bør ikke få et tilskud af D-vitamin, da modermælkserstatning er beriget med D-vitamin og andre næringsstoffer.
Alle børn i alderen 1-4 år bør få et dagligt tilskud med 10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret.
Personer der ikke ofte er udsat for solen – f.eks. svage personer, der er hjemmeboende, som bor på en institution, f.eks. et plejehjem bør tage et dagligt tilskud med 10 mikrogram D-vitamin.

Læs også: Hvad er magnesium?

Magnesium tilskud

Et højere indtag af magnesium igennem ens kost eller som tilskud hænger ifølge nye undersøgelser signifikant sammen med sundere knæ. Men magnesiummangel er udbredt, og det bidrager sandsynligvis til den høje forekomst af slidgigt i knæene (og evt. andre led).
Flere undersøgelser viser bl.a. at Magnesium bidrager til at modvirk mild grad af inflammation i din, og spiller dermed en væsentlig rolle i udviklingen af slidgigt og smerter.
Magnesium er en forudsætning for aktivering og udnyttelse af ens D-vitamin, hvilket igen har betydning for knogler og antiinflammatoriske processer.
Magnesium er miniral som modvirker oxidativ stress og celleskader som bliver forårsaget af frie radikaler (ROS).

Er det så skadeligt med en multivitamin pille om dagen? Nej – og spiser du ikke ret varieret, så kan en vitamin pille om dagen godt være nyttig. Men i de fleste tilfælde vil det for mange være spild af penge. Ofte kommer du længere ved blot at spise lidt mere sundt og dyrke en moderat mængde motion.