Træner du meget, så kan det være ret oplagt at tænke at så har kroppen også brug for ekstra proteiner, vitaminer og mineraler. Men er dette nu også tilfældet, eller er det i mange tilfælde helt spild af penge? Og hvis ikke, hvilke former for kosttilskud er så relevante for dig?
Om du som atlet har brug for kosttilskud afhænger af flere forskellige faktorer. Generelt skal kosttilskud ikke ses som en erstatning for en varieret kost, men snarere som et supplement til at dække specifikke ernæringsmæssige mangler eller behov. Træner du meget, så kan det i nogle tilfælde være svært at få dækket ens fulde behov via kosten, og et kosttilskud kan være nødvendigt, får at få det maksimale ud af ens træning. Lad os se lidt nærmere på nogle af de ting der spiller ind når det kommer til kosttilskud og træning.
Træningsintensitet og mål: Atleter, der træner på højt niveau eller forbereder sig til konkurrencer, kan have en højere energi- og næringsstofbehov end gennemsnitspersonen. I sådanne tilfælde kan kosttilskud hjælpe med at dække disse øgede behov.
Ernæringsstatus: Hvis en atlet har en mangelfuld kost eller viser tegn på næringsmangel, kan kosttilskud være gavnlige. For eksempel kan vegetariske eller veganske atleter overveje B12- eller jernsupplementer for at undgå mangler.
Specifikke behov: Nogle atleter kan vælge at tage bestemte tilskud for at forbedre præstationen, f.eks. kreatin, proteinpulver eller elektrolyttabletter. Det er vigtigt at nærme sig sådanne tilskud med forsigtighed og efter råd fra en ernæringsekspert.
Helbredsmæssige overvejelser: Nogle atleter kan have helbredsbetingelser, som gør, at de har brug for specifikke kosttilskud. For eksempel kan personer med knogleproblemer overveje calcium- og D-vitamin-supplementer.
Hvilke er de mest nyttige former for kosttilskud til atleter?
Mange atleter overvejer at tage kosttilskud for at forbedre deres præstation, genoprette hurtigere eller opfylde ernæringsbehov, som ikke er dækket af deres almindelige kost. Her er nogle af de mest nyttige kosttilskud, der ofte overvejes af atleter:
Protein: Protein er vigtigt for muskelreparation og -vækst. Whey protein og casein er populære blandt mange atleter, men der er også vegetabilske alternativer som soja, ært og hamp protein.
Kreatin: Dette er et af de mest forskede kosttilskud og er vist at forbedre præstationen i aktiviteter, der kræver korte, hurtige udbrud af energi, såsom vægtløftning og sprint.
Branched-Chain Amino Acids (BCAA’er): Disse inkluderer leucin, isoleucin og valin, som kan hjælpe med at forhindre muskelnedbrydning og fremme muskelvækst.
Beta-Alanin: Dette supplement kan hjælpe med at øge carnosin-niveauer i musklerne, hvilket kan reducere træthed under intens træning.
Elektrolytter: Disse hjælper med at genoprette de salte og mineraler, der tabes ved sved, hvilket er især vigtigt for atleter, der træner i varme klimaer eller over lange perioder.
Jern: Især for kvindelige atleter eller de, der følger en vegetarisk eller vegansk kost, kan jernsupplementering være nødvendigt for at forhindre jernmangelanæmi.
Omega-3 fedtsyrer: Disse hjælper med at reducere inflammation og kan støtte hjerte-kar-sundheden.
Vitamin D: Vigtigt for knoglehelbred og muskelfunktion, især for atleter, der måske ikke får tilstrækkelig sollys.
Koffein: Kendt for at forbedre udholdenhed og øge fokus under træning.
Glutamin: Det er en aminosyre, der kan hjælpe med muskelgenopretning og styrke immunsystemet.
Læs mere om de forskellige typer af kosttilskud
Mens nogle kosttilskud kan være nyttige for atleter, er det vigtigt at huske, at de ikke bør erstatte en afbalanceret kost. Atleter bør altid konsultere en ernæringsfysiolog eller læge før introduktion af kosttilskud i deres diæt.
Selom der er mange sportsfolk der anbefaler forskellige typer af kosttilskud, og sværger til deres effekt, så skal man også huske på at nogle former for kosttilskud kan indeholde stoffer, der er forbudt i konkurrencesport, hvilket kan medføre diskvalifikation. Eller i værste fald, stoffer som kan være skadelige for en selv.
Hvilke typer af kosttilskud er ikke lovlige i danmark?
Danmark har, ligesom mange andre lande, strenge regler for markedsføring og salg af kosttilskud. Reglerne er sat for at beskytte forbrugernes sikkerhed. Selvom jeg kan give en generel oversigt, skal du altid tjekke den seneste lovgivning eller konsultere relevante myndigheder for detaljerede og opdaterede oplysninger.
Stoffer på WADA’s forbudsliste: World Anti-Doping Agency (WADA) opdaterer regelmæssigt sin forbudsliste over stoffer og metoder, som atleter ikke må benytte. Mange af disse stoffer kan findes i kosttilskud, og selvom de ikke nødvendigvis er ulovlige for almindelige forbrugere, er de ulovlige for konkurrenceatleter.
Visse stimulanter: En række stimulerende stoffer kan være forbudte, især hvis de betragtes som farlige for forbrugerne.
Anabolske steroider og hormoner: Disse stoffer er ulovlige både på grund af dopingbekæmpelsesindsatsen og forbrugersikkerhed.
Visse vægttabsmidler: Nogle stoffer, der tidligere blev markedsført til vægttab, er blevet forbudt på grund af deres helbredsmæssige risici. Dette inkluderer stoffer som efedrin og sibutramin.
Ingredienser ikke godkendt til kosttilskud: Danmark, som en del af EU, har en liste over godkendte vitaminer, mineraler og andre ingredienser, der må bruges i kosttilskud. Ingredienser, der ikke er på denne liste, er som udgangspunkt ikke tilladt, medmindre de får en særlig godkendelse.
Det er værd at bemærke, at selvom et kosttilskud er lovligt at købe i et andet land, betyder det ikke nødvendigvis, at det er lovligt at tage det med ind i Danmark eller bruge det der. Forbrugere og atleter bør altid udvise forsigtighed og undersøge de specifikke ingredienser i ethvert kosttilskud de overvejer at tage. Hvis du er i tvivl om et bestemt kosttilskud, kan du kontakte Fødevarestyrelsen i Danmark eller andre relevante myndigheder for vejledning.
