Forskellige typer af kosttilskud

Kosttilskud -fup eller faktaI Danmark køber vi kosttilskud som aldrig før. I mange tilfælde ting som er komplet overflødige i andre tilfælde en ting som kan give et større eller mindre boost til vores træning eller daglig sundhed. Men hvad er det lige vi bruger pengene på, og hvad er fup og hvad er fakta? Lad os tag et kik på et par af de mere populære typer af kosttilskud vi benytter os af.

Magnesium

Magnesium er et af de mest solgte typer af kosttilskud for tiden. Det er et grundstof med den kemiske betegnelse Mg, som findes naturligt i jorden. Det er især igennem planter som bønner, bananer, spinat og nødder at vi indtager magnesium. Typisk er det tale om meget små mænger, men det er ok, da selvom magnesium bruges i mange af de vigtige funktioner i kroppen, så er det i mikroskopiske mængder. Det betyder også at hvis vi spiser nogenlunde sundt, så har de færreste af os, brug for et magnesium tilskud. Disse tilskud kan ofte købes i form af eksempelvis Magnesiumcitrat eller +300. Magnesium er et forholdsvis billigt kosttilskud, som har en dokumenteret virkning.

Chiafrø / Hørfrø

Et andet utroligt populært kosttilskud, som enligt ikke er et tilskud, er Chiafrø (og hørfrø for den sags skyld). Det er et af de få produkter som indeholder alle de essentielle aminosyrer, som kroppen ikke selv kan producere. Derfor hører de også ind under kategorien super mad. Udover at indeholde disse aminosyrer, så har de også et højt indhold af essentielle fedtsyrer som f.eks. omega-3, masser af protein og kostfibre. Selvom det måske ikke er et reelt kosttilskud, da det jo i bund og grund, blot er tale om et frø, så bruger rigtig mange chiafrø, på samme møde som typiske kosttilskud. F.eks. ved at blande det i gryderetter, brød eller andet, ikke for smagens skyld, men på grund af alle de sunde egenskaber som chiafrø nu engang har.

Nupo

Nupo er et meget anvendt slanke produkt. Fås både som barer, pulver, supper og flere andre former. Formålet med Nupo, er at udskifte et eller flere af dagens måltider med Nupo produkter. På den måde spiser man et nærende måltid, som indeholder de vitaminer og mineraler kroppen har brug for. Men et måltid som typisk indeholder færre kalorier end du normalt ville indtage ved et måltid. Ved på den måde at udskifte almindelige måltider med Nupo produkter, så skulle du gerne i løbet af en dag, indtage færre kalorier end kroppen har brug for, for dermed opnå et vægttab mens du tager produkterne. Udover Nupo bruger vi også mange andre slankeprodukter, enten som supplement til kosten eller i forbindelse med en reel slankekur.
Det er f.eks. produkter som Nutrilett, et produkt der mindre rigtig meget om Nupo. XL-S Medical Fedtbinder, som binder fedtet i kroppen, og New Nordic Chili Burn, som øger vores fedt forbrænding. Alle produkter som har en dokumenteret effekt (selvom den i visse tilfælde ikke er specielt stor).

Proteinpulver

Dyrker man fitness, vægt/styrke løft eller bodybuilding, så kommer man ikke uden om proteinpulver. Protein er vigtigt for opbygge vores muskler efter en god gang træning. Som regel får vi den mængde protein vi har brug for via produkter som mælk, brød, mejeri produkter og hovedsageligt fisk og kød. Men dyrker vi rigtig meget tung træning, så kan det godt knibe med et få nok protein via kosten. Her vil et kosttilskud i form af proteinpulver ofte være ret gavnligt, for netop at opnå maksimal muskel opbygning og restitution. Men hører man til dem som blot træner 2-3 gange om ugen, så er det som regel ikke nødvendigt med et protein tilskud, her vil væres behov normalt være dækket fint ind via kosten. Men træner mere end det, og ofte tungt, så er proteinpulver, et af de bedste kost tilskud man kan tage. Enten alene, eller i form af Weightgainer, et produkt som både indeholder kulhydrater og protein i store mængder. Er du seriøs med træning og gerne vil have større muskler, så kan protein pulver være et rigtig effektivt kosttilskud.

C vitamin

C vitamin hjælper med at reparere og regenerere væv, beskytter mod forskellige hjertesygdomme, hjælper med optagelsen af jern, forebygger skørbug, og mindske mængden af dårlige kolesterol og triglycerider. Normalt får vi den mængde C vitamin, som kroppen har behov for igennem vores kost. Hovedsageligt fra produkter som æbler, gulerødder. peberfrugt, asparges, bær, broccoli, kål, meloner, blomkål og citrusfrugter. Det er temmelig sjældent at man nu om dage ser folk med C vitamin mangel, noget som f.eks. kan føre til sygdommen skørbug. En sygdom man ofte så hos sømænd i gamle dage, da de ofte færdes flere måneder på søen uden adgang til frisk frugt og grønt. Nu om dage, er det ikke ofte man ser symptomer på C vitamin mangel.

Kreatin

Et af de mere populære typer af kosttilskud inden for sport og idræt, er kreatin. Kreatin bruges sammen med fosfat, til dannelse af kreatinfosfat, et produkt som musklerne bruger som energi, de første sekunder f.eks. i løb eller styrkeløft. Der er flere undersøgelser som tyder på at et tilskud af kreatin kan øger ens muskelstyrke og størrelse, give en bedre restituering, boost ydevene i sprint og styrkeløft, samt have en positiv effekt på hjernens funktion. Flere af de atleter som tager kreatin, sværger også til at de kan mærke en hvis forskel i de perioder hvor de benytter kreatin som kosttilskud.

Dette er blot nogle få eksempler på de mange former for kosttilskud, vi danskere dagligt indtager. Mange af dem, kan i nogle tilfælde give rigtig god mening at tage som tilskud. Men for mange af os, vil langt de fleste af disse kost tilskud være fuldstændig spild af penge. Her vil vi i stedet kunne få meget mere ud af at bruge pengene på noget mere frugt og grønt, og et par gode løbesko. Sundhed er ikke noget vi blot kan købe os fra, det kræver en hvis indsats.

er kosttilskud spild af penge?

Er kosttilskud spild af penge?

Spørgsmålet om, hvorvidt kosttilskud er spild af penge, er komplekst og kan variere afhængigt af individets behov, de specifikke tilskud, man overvejer, og hvordan de anvendes.

For nogle mennesker kan kosttilskud være en værdifuld tilføjelse til deres diæt. Hvis nogen har en dokumenteret mangel på et bestemt vitamin eller mineral, kan et tilskud være en effektiv måde at opfylde dette behov på. For eksempel kan personer, der lider af jernmangelanæmi, have gavn af jernsupplementer, eller dem, der bor i regioner med begrænset sollys, kan drage fordel af vitamin D-tilskud.

Desuden kan personer med specifikke diætrestriktioner eller helbredsbetingelser, der begrænser deres evne til at absorbere visse næringsstoffer, også finde værdi i kosttilskud. Vegetarianere eller veganere kan for eksempel overveje B12-tilskud, da denne vitamin primært findes i animalske produkter.

På den anden side kan overdreven eller unødvendig brug af kosttilskud være spild af penge og i nogle tilfælde endda skadeligt. At tage et tilskud uden en klar indikation eller at tage mere end den anbefalede dosis kan ikke kun være unødvendigt, men kan også medføre negative bivirkninger. For eksempel kan for meget vitamin A forårsage toksicitet.

Det er også værd at bemærke, at mens kosttilskud kan hjælpe med at dække næringsmangler, er de ikke en erstatning for en varieret og afbalanceret kost. Fødevarer tilbyder en kompleks ernæringsmatrix, som ofte er mere biotilgængelig og synergistisk i forhold til isolerede kosttilskud.

Markedsføring kan også spille en rolle i opfattelsen af behovet for kosttilskud. Mange kosttilskud bliver markedsført med løfter om at forbedre sundhed eller ydeevne, selvom videnskabelige beviser til at understøtte disse påstande kan være begrænsede eller ikke-eksisterende.

Sammenfattende kan kosttilskud være gavnlige i specifikke situationer, men det er vigtigt at nærme sig dem med en kritisk tankegang. Det er altid en god idé at konsultere en læge eller ernæringsekspert før man begynder at tage et nyt tilskud, for at sikre, at det er nødvendigt og sikkert for den enkelte.